Wichtiger Hinweis:

Du wirst nach deinem Kauf mehrere E-mails vom Shop erhalten. Die E-mails kommen nicht unbedingt am selben Tag bei dir an.

Die erste E-Mail ist die Bestellbestätigung. Die nächste E-mail ist die Bestätigung dass wir deine Bestellung abgeschlossen haben. (Falls du eine Veranstaltung gekauft hast, bekommst du hier auch deine Tickets; bitte zur Veranstaltung mitbringen, auf dem Handy oder gedruckt)

Die letzte E-mail ist deine Rechnung. Bekommst du diese nicht, brauchst aber eine Rechnung, dann melde dich bitte beim Veranstalter.

Det tyske mindretal i Sønderjylland

I Sønderjylland bor omkring 15.000 mennesker (svarende til seks procent af befolkningen), der tilhører det tyske mindretal. Mindretallet kalder Sønderjylland også for Nordslesvig (Nordschleswig), til minde om den tid, hvor området var den nordlige del af hertugdømmet Slesvig.

Det tyske mindretal er Danmarks eneste nationale mindretal. Et nationalt mindretal er en gruppe mennesker, som altid har befundet sig i en bestemt region. Mindretallet er altså ikke flyttet til Danmark, men har altid været her.  Regionen “Nordschleswig” – eller Sønderjylland – hørte nemlig engang til Tyskland. I 1920 blev Sønderjylland via folkeafstemning en del af Danmark. 

Mindretallet ser sig selv i dag som et vigtigt element i det gode naboskab mellem tyskere og danskere i grænselandet. Tidligere konflikter er overvundne, og det tyske mindretal er – sammen med mindretallene syd for grænsen – et godt eksempel på fredelig sameksistens af mindretal og flertal i Europa.

Læs mere om hvordan det tyske mindretal er organiseret.

Læs mere om det tyske mindretals politiske samarbejde. 

Det tyske mindretal holder liv i tysk sprog og kultur i Danmark.

Mød mindretallet

Filmen har danske undertekster

Se filmen om det tyske mindretal og mød dejlige mennesker og skønne personligheder, som fortæller om deres arbejde (både det frivillige og det aflønnede) og dét, de brænder for. En god måde at lære om mindretallet på. Videoen har danske undertekster.

Mindretallet kort fortalt

Det tyske mindretal opstod med Slesvigs deling og grænseflytningen på baggrund af folkeafstemningen i 1920. 

Mindretallets medlemmer opfatter sig selv som tyske nordslesvigere, danske statsborgere med tysk identitet og en fast forankring i regionen. Mindretallets stærkeste kendetegn er det tyske sprog. Tysk er ifølge internationale aftaler ikke et fremmedsprog i Sønderjylland. Den regionale bevidsthed kommer blandt andet til udtryk ved, at mange medlemmer af mindretallet i hverdagen ikke kun taler tysk, men også regionalsproget synnejysk (sønderjysk).

Bund Deutscher Nordschleswiger er det tyske mindretals hovedorganisation og repræsenterer mindretallet i alle grundlæggende spørgsmål. Målsætningen er at fremme det tyske mindretal samt at medvirke til kulturel mangfoldighed og bidrage til en harmonisk udvikling i det dansk-tyske grænseland. Samtidigt fungerer det tyske mindretal som brobygger mellem tysk og dansk og mellem Danmark og Tyskland. Det tyske generalsekretariat i Aabenraa/Apenrade varetager de centrale administrative opgaver og er ansvarlig for mindretallets samlede budget. Det tyske mindretals sekretariat i København er kontaktorgan til regering og Folketing. Mindretallet har et samlet budget på ca. 350 mio. kr. Indtægterne kommer dels som tilskud fra Tyskland, egne indtægter og tilskud fra de danske kommuner og den danske stat. Størstedelen af de danske midler er dog ikke mindretalsrelateret, men vedrører driften af skoler og børnehaver, der finansieres på grundlag af henholdsvis friskoleloven og lov om social service.

Slesvigsk Parti er mindretallets parti, men ser sig selv også som landsdelens regionale og uafhængige parti.

Mindretallets børnehaver og skoler er centrale institutioner når det gælder formidling af tysk kultur og sprog. 19 børnehaver, 13 folkeskoler, en efterskole og et gymnasium står til rådighed for mindretallets børn og unge og andre, der kan tilslutte sig idégrundlaget. Deutscher Schul- und Sprachverein er paraplyorganisation for de tyske institutioner. Mindretallets børnehaver og skoler plejer tyske skikke og børnene får formidlet både dansk og tysk kultur.

Mediehuset “Der Nordschleswiger” udgiver dagligt digitale nyheder på hjemmesiden nordschleswiger.dk eller i app´en med samme navn.

Mindretallet har egne biblioteker i Aabenraa/Apenrade, Sønderborg/Sonderburg, Haderslev/Hadersleben, Tønder/Tondern og Tinglev/Tingleff. To bogbusser servicerer lånere uden for byerne. Det frivillige arbejde er mindretallets fundament. Kulturelle, sociale og sportslige aktiviteter dyrkes i et meget rigt foreningsliv, hvor musiksammenslutningen, ungdomsforeninger og roklubberne indtager en central rolle. Endvidere har det kirkelige og det sociale arbejde høj prioritet.

Besøg også det tyske mindretals museum i Sønderborg/Sonderburg, der blev genåbnet august 2020 efter tilbygning og omfattende renovering med en helt ny udstilling.

Historisk baggrund

Med den nationale bevidstheds fremkomst som bevægelse og ideologi i første halvdel af 1800-tallet blev grænsen mellem dansk og tysk trukket op. Spændingerne tiltog og førte til krigene i 1848-1850 og i 1864. Med Danmarks nederlag i 1864 blev Slesvig-Holsten og dermed også Nordslesvig tysk. Afslutningen af 1. Verdenskrig gav mulighed for en folkeafstemning i 1920. I Nordslesvig stemte 75 % af befolkningen for Danmark, syd for grænsen var der et tilsvarende flertal for Tyskland. Dermed blev den nuværende grænse fastlagt som landegrænse mellem Danmark og Tyskland. Det tyske mindretal ønskede en grænserevision og troede i trediverne fejlagtigt, at Hitler og den nationalsocialistiske bevægelse ville gennemføre denne. Tysklands besættelse af Danmark og mindretallets støtte til det nationalsocialistiske Tyskland medførte efter 1945 retsopgøret fra dansk side, med domme til omkring 3.000 medlemmer af det tyske mindretal.

1945 var derfor både befrielse fra tysk besættelse og nybegyndelse for det tyske mindretal. Allerede i august 1945 blev Deutscher Schul- und Sprachverein (den tyske skoleforening) grundlagt. Den 22. november stiftedes Bund Deutscher Nordschleswiger med afgivelse af en loyalitetserklæring, hvori mindretallet udtrykte deres loyalitet overfor den danske grundlov og anerkendte grænsen af 1920.

Mindretallets logo viser de to slesvigske løver og den stiliserede Immervad Bro fra den historiske nord-syd forbindelse, Hærvejen. Den symboliserer mindretallets brofunktion mellem tysk og dansk. Loyalitetserklæringen var basis for en skridtvis forbedring af forholdet mellem mindretal og flertalsbefolkningen. Anderledes end efter 1920 isolerede mindretallet sig ikke, men åbnede sig overfor det danske samfund.

Denne proces blev yderligere styrket gennem København-Bonn Erklæringerne, der i 1955 fastslog, at ”bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri” og at denne af myndighederne ikke må ”bestrides eller efterprøves”. I dag er det tyske mindretal også omfattet af internationale regler, herunder Europarådets Rammekonvention til beskyttelse af nationale mindretal og Sprogpagten, der blandt andet fastslår, at tysk ikke er et fremmedsprog i Sønderjylland.

Vidste du ..?

… at samlivet i det dansk-tyske grænseland 2020 blev nomineret til at komme på UNESCO-listen over immateriel verdenskulturarv?

Det dansk-tyske grænseland er et helt unikt eksempel på, hvordan to landes befolkninger har kunnet leve i fredelig sameksistens på trods af skiftende grænsedragninger. Modellen er et forbillede for mange andre mindretal i verden.

 

Kort over det tyske mindretals institutioner

0
    0
    Ihr Warenkorb
    Ihr Warenkorb ist leerZurück zum Shop