Sprog og identitet
For et mindretals udvikling og eksistens er det afgørende, at mindretallets sprog og kultur dyrkes og overleveres til de næste generationer, hvor de igen dyrkes og videreudvikles. Her er børnehaver og skoler de allervigtigste institutioner med henblik på at bevare og udvikle et mindretals sprog og kultur. Mange af de europæiske mindretal, som er truet på deres eksistens, er mindretal som ikke har egne, velfungerende daginstitutioner og skoler, eller disse findes, men fungerer ikke ordentligt, fordi de f.eks. ikke kan arbejde frit, ikke er ligestillede med flertallets institutioner eller andet.
Dog er institutioner og undervisning på mindretallets sprog ikke en garanti for, at et mindretal kan bestå. Derfor er mange mindretal meget bevidste om, at det er nødvendigt at udvikle koncepter for den sproglige udvikling i børnehaver og skoler. Her kan forskellige mindretal lære af hinandens erfaringer og profitere af hinandens best-practice.
Sproget er nøglen
I det tyske mindretal taler vi to sprog; nogle taler også tre: tysk, synnejysk og dansk.
Det tyske sprog er nøglen til vores identitet. Det tyske sprog forbinder os med hinanden og er nøglen til vores fællesskab.
Brugen af det tyske sprog i det tyske mindretal er i Danmark forbundet med en række formelle aftaler, som juridisk set skal beskytte og ligestille brugen af det tyske sprog. Det er godt og vigtigt.
Et godt naboskab blandt mindretal og flertal er lige så vigtigt. Vi er stolte af at leve i en region, hvor mindretal og flertal kan leve fredeligt side om side med tolerance, accept og anerkendelse af hinandens sprog og kultur. De tyske sønderjyder er en naturlig del af Sønderjylland og medvirker aktivt i alle, både kulturelle og politiske samfundsaktiviteter.
Rammekonvention og sprogpagt skal sikre ligestilling og rettigheder
Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal forpligter Europarådets medlemsstater til at sikre ligestilling mellem mindretals- og flertalsbefolkning og sikre, at ”personer, der tilhører et nationalt mindretal, kan vedligeholde og udvikle deres kultur og bevare de vigtigste elementer af deres identitet, især deres religion, sprog, traditioner og kulturelle arv.” Rammekonventionen trådte i kraft den 1. Februar 1998.
Læs bekendtgørelsen af Europarådets rammekonvention her.
Den Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretalssprog, i daglig tale Sprogpagten, blev indgået i 1992 i Europarådets regi. Både Danmark og Tyskland har dog ratificeret Sprogpagten, og der udarbejdes løbende rapporter om status for mindretalssprogene i de to lande.
Det tyske sprog i Danmark
Det tyske sprog er den vigtigste identitetsmarkør for det tyske mindretal i Sønderjylland. Tysk har dermed en høj status i regionen og er beskyttet igennem europæiske konventioner (læs mere længere nede).
En af mindretallets vigtigste opgaver er, at støtte og fremme brugen af det tyske sprog, både i mindretallets organisationer men også i det offentlige rum. BDNs hovedbestyrelse har derfor opstillet en række sprogpolitiske krav som der arbejdes med i perioden 2023-2025.
Det er et ønske fra det tyske mindretals side, at tysk har høj status i Danmark. Det er vigtigt på mange områder, herunder særligt ift. grænseoverskridende samarbejde og politiske relationer. Dertil har BDN i 2019 udgivet en analyse, som konstaterer at det tyske sprog i mange år har gennemgået en negativ udvikling i Danmark. Analysen indeholder en række forslag til, hvordan dette kan modarbejdes.
Tysk og dansk på modersmålsniveau
De fleste børn konfronteres i dag med flere end ét sprog. Det kan være sprog, der tales i hjemmet, i deres omgivelser eller i medierne. Senere bliver disse sprog også interessante med henblik på deres arbejde. Flere og flere forældre ønsker derfor, at deres børn tidligst muligt lærer et andet sprog. Indskrivning i en tysk børnehave og derefter i en tysk skole giver en fremragende mulighed for allerede i en ung alder at lære et andet sprog (tysk henholdsvis dansk).
De tyske børnehaver og skoler organiseret under „Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig“ (DSSV). Målet er at bevare tysk sprog og kultur i grænselandet. En kvalificeret uddannelse i Danmark kræver dog også at det danske sprog beherskes på et højt niveau. Disse to hovedpunkter er afgørende for sprogkonceptet i DSSVs institutioner.
Husk: I børnehavealderen lærer dit barn meget let et andet sprog
Det er praktisk at kunne tysk
For det tyske mindretal, er det helt naturligt, at tale tysk. Tysk er hjertesproget og er det sprog, det sociale og kulturelle liv finder sted på.
Vi ser os selv som brobyggere, der kan bygge bro mellem dansk og tysk. Vi ønsker at kunne inspirere til at andre, får større interesse for det tyske sprog.
Derfor har vi samlet en række materialer til tyskundervisningen i danske folkeskoler.
Traditionelle fester og begivenheder i det tyske mindretal
Traditionelle fester og begivenheder i det tyske mindretal
Hvem kan ikke lide en god fest? I det tyske mindretal er der hvert år flere faste begivenheder, som vi alle ser frem til.
Knivsbjergfest
Siden 1894 har Knivsbjergfesten været årets sommer-highlight i det tyske mindretal. Knivsbjergfesten er en fest der strækker sig over en weekend og som indeholder et stort underholdnings- og aktivitetsprogram.
Glæd dig til Knivsbjergfesten.
“Den tyske dag” og “Nytårskonference”
Deutscher Tag og Neujahrstagung er to begivenheder arrangeret af BDN (Bund Deutscher Nordschleswiger).
“Den tyske dag” har været arrangeret siden 1945 og finder traditionelt sted den første lørdag i november i den tyske hal i Tinglev (Sport- und Freizeitzentrum in Tingleff). I dagene omkring “den tyske dag” er der typisk overalt i Nordslesvig forskellige festlige begivenheder, som banke, fællesspisning, koncerter, politiske møder m.m. Hovedbegivenheden, “den tyske dag”, byder på politiske taler, musikalske bidrag, konkurrencer og frokost med kaffe og kage. Der deltager hvert år utallige gæster fra Danmark og Tyskland.
Hvert år, i starten af januar, finder den årlige nytårskonference sted. Den varer en hel weekend og afholdes på et konferencecenter med overnatning (for dem der vil), forplejning, politiske taler, underholdningsprogram og meget mere.